Martin Jensen

Martin Jensen

Martin Jensen er et af de største DJ-navne i verden og en af de få danske DJ’s, der har formået at gøre drømmen til virkelighed og blive en international succes.

Den 32-årige DJ og producer fra Silkeborg vidste i en tidlig alder, at musikken skulle være hans levevej. I 2015 udgav han sin første single “Si”, som er bygget over den verdensberømte fodboldspiller Cristiano Ronaldos ikoniske jubelscene. Singlen var starten på Martin Jensens rejse mod stjernehimlen, og med opfølgeren “Night After Night” var han godt på vej. Med singlen “All I Wanna Do” cementerede han sin position som en af nordens førende hitmagere, da singlen opnåede platin certificering i alle de skandinaviske lande.

Det var dog megahittet “Solo Dance”, der for alvor katapulterede ham ud på de internationale hitlister og tydeliggjorde, at DJ-scenen havde fået en ny superstjerne. Singlen opnåede en imponerende 25. plads på Spotifys Global Top 50 chart over de mest populære sange på verdensplan og blev dermed et af de største hits fra en dansk artist i de senere år. Med top-20-placeringer i 17 lande og en 1. plads på UK Singles Chart blev ”Solo Dance” Martin Jensen store internationale gennembrud. Da nummeret var på sit højeste, havde det over 1 million daglige streams. Singlen har opnået platincertificering i bl.a. Canada, Frankrig og Tyskland, 2 x platin i Italien og UK, 3 x platin i Danmark, 4 x platin i Norge og hele 8 x platin i Sverige. Singlen har i dag over 750 millioner streams – alene på Spotify-platformen.

Kombinationen af Martin Jensens evne til at levere spektakulære liveshows, en gigantisk global fanbase og talent for at skabe hits med international rækkevidde resulterede i anerkendelse hos verdens førende magasin for clubmusik, ’DJ Mag’, hvor han, som en af de få danskere nogensinde, har entreret årslisten over de 100 bedste DJ’s i verden. Første gang i 2016 som nr. 83, i 2017 som nr. 70, i 2018 som nr. 54 og i 2019, hvor han opnåede sin hidtil højeste placering som nr. 45 i verden. De fire år på listen i træk, er en bedrift, som ingen danske DJ’s tidligere har opnået.

Den enorme popularitet har ført til, at Martin Jensen har optrådt på verdens største elektroniske festivaler og natklubber såsom Tomorrowland, Belgien; Ushuaïa, Ibiza; Lollapalooza; Marquee, samt verdens største festvenue, World Club Dome.

I 2021 lancerede Martin ’ME MYSELF ONLINE’ – et nyskabende koncertkoncept – der blev født under Covid-19. Showet i Aalborg nåede et seertal på 1.5 millioner, som gjorde ME MYSELF ONLINE til det største og mest sete online stream i 2021.

Martin Jensen har udgivet musik med nogle af planetens største kunstnere såsom Rita Ora, Ava Max, Sigala, Katy Perry, Cardi B, Jason Derulo, James Arthur, Timmy Trumpet og Ed Sheeran. “Nobody” med James Arthur har i dag over 243 millioner streams på Spotify, og remixet af “Day ‘N’ Nite” med Stefy De Cocco og Ben Hamilton har over 100 millioner streams. Martin Jensens sange er så populære på Spotify, at han har genereret mere end – ekstreme – 3 milliarder streams i alt.

Musik

  • Solo Dance Album cover

    Solo Dance

    Martin Jensen
  • Day 'N' Nite - Martin Jensen Edit Album cover

    Day ‘N’ Nite – Martin Jensen Edit

    Martin Jensen
  • One Day Album cover

    One Day

    Martin Jensen
  • Nobody Album cover

    Nobody

    Martin Jensen
  • Middle Of The Night Album cover

    Middle Of The Night

    Martin Jensen
  • Don't Cry For Me (with Jason Derulo) Album cover

    Don’t Cry For Me (with Jason Derulo)

    Martin Jensen
  • All I Wanna Do Album cover

    All I Wanna Do

    Martin Jensen
  • At Least I Had Fun Album cover

    At Least I Had Fun

    Martin Jensen
  • Favorite Mistakes (feat. Victoria Nadine) - HEDEGAARD VIP Mix Album cover

    Favorite Mistakes (feat. Victoria Nadine) – HEDEGAARD VIP Mix

    Martin Jensen
  • Unwanted (feat. Conor Maynard) Album cover

    Unwanted (feat. Conor Maynard)

    Martin Jensen

Artist Roster